Er du en rigtig licensnørd? Ønsker du at være en del af en international softwarerådgivningsvirksomhed? Bliver du motiveret af at hjælpe kunder med at løse licensmæssige udfordringer og samtidig spare dem penge, og er du klar til en stor udfordring, samtidig med at du arbejder med software asset management og compliance? Hvis ja, så er denne rolle hos COMPAREX noget for dig.


Om stillingen som Microsoft SAM Solution Advisor

Til rollen som Microsoft SAM Solution Advisor hos COMPAREX søger vi en dedikeret licensspecialist.
Med fokus på licensstyring - primært inden for Microsoft - skal du være den drivende kraft, når det gælder rådgivning af vores kunder omkring SAM-processer og compliance. Du vil indgå i et team af dygtige kollegaer, som alle brænder for licenshåndtering og software asset management, hvilket har gjort COMPAREX til en af Danmarks og ikke mindst Europas absolut førende leverandører af licensstyringsløsninger og licensrådgivning.

Som Microsoft SAM Solution Advisor hos COMPAREX, vil du støtte salgsteamet i at rådgive kunderne omkring Microsofts licensregler og aftaleformer. Erfaring med udarbejdelse af Microsofts SAM Engagements til kunder og udarbejdelsen af tilbud og aftaler vil der være stor vægt på i stillingen.


Dine fokusområder som Microsoft SAM Solution Advisor

Til rollen om SAM Solution Advisor vil du skulle fokusere på følgende:

  • Rådgivning af kunder om SAM-processer i forbindelse med Microsoft-aftaler og -licensering
  • Udarbejdelse af SAM Baseline-rapporter på baggrund af data fra kundens systemer og MLS
  • TrueUp Assist med udarbejdelse af ELP baseret på købshistorik og MLS
  • Optimering af licensforhold i kundens softwareportefølje
  • At hjælpe vores kunder med at komme sikkert igennem audits
  • At holde dig opdateret om nye best-practices inden for SAM og bruge det aktivt
  • Drive og afholde kundeworkshops hvor fokus er på rådgivning omkring optimering af Microsoft-aftaler og licenseringsmuligheder.


Dine kvalifikationer

Som person er du selvkørende, handlekraftig, velorganiseret og analytisk. Samtidig er du engageret, målrettet og har nemt ved at samarbejde og fastholde relationer med både kunder og producenter. Du kan have en baggrund som licensspecialist, License Manager, eller som it-revisor med lyst til at arbejde med licensstyringsprojekter for vores kunder.

Vi forventer, at du har:

  • Minimun 3-5 års erfaring fra en lignende stilling.
  • Solid erfaring med udarbejdelse af Microsoft SAM Engagements – herunder SAM Baseline Review, True-Up Assist, SQL Workload Engagement etc.
  • Indgående kendskab til Microsofts organisation, nøglepersoner, licensformer (CSP, EA, MPSA) og incentives.
  • Lyst til at opretholde nødvendigt certificeringsniveau.
  • Mulighed for en del rejseaktivitet i både ind –og udland (partner og kundeevent samt uddannelse).


COMPAREX tilbyder

Hos COMPAREX får du en super spændende hverdag hos verdens bedste softwarerådgiver. Du kommer til at samarbejde med de dygtigste lokale og internationale kolleger i branchen, og vi vil give dig den absolut bedste hverdag med et job inden for software –og servicesalg. Vi tilbyder en god løn, pension og sundhedsforsikring - suppleret med en meget attraktiv bonusordning og gode ansættelsesforhold på en fleksibel arbejdsplads. Som specialist er der også gode uddannelsesmuligheder. Desuden får du en sjov hverdag med dine lokale kolleger i dejlige, lyse lokaler.
For den rette person vil der være gode karrieremuligheder.


Tiltrædelse

Hurtigst muligt


Har du spørgsmål til jobbet?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Andersson på tlf. 41 900 819 eller e-mail henrik.andersson@comparex.dk.


Søg jobbet

Søg jobbet ved at sende os en mail med din motiverede ansøgning og dit CV til HR-ansvarlig, Anne Bagger, på mail hr@comparex.dk. Mærk din ansøgning ”Microsoft SAM Solution Advisor“. Vi skal modtage din ansøgning senest den 30. september. Vi indkalder løbende til jobsamtale, hvorfor du anbefales at søge hurtigt.


Om COMPAREX

COMPAREX Danmark A/S er 100 % ejet af COMPAREX AG, der har hovedkontor i Leipzig i Tyskland. COMPAREX Gruppen er Europas suverænt største softwarerådgiver og -leverandør og femte største på verdensplan. Desuden har vi verdens bedste og stærkeste ydelser inden for Software Asset Management.
Vi tilbyder markedets mest specialiserede og globalt orienterede licensrådgivning takket være samarbejde med omkring 2450 kolleger på flere end 80 kontorer i 35 lande på tværs af Europa, Afrika, Asien samt Syd- og Nordamerika. COMPAREX Gruppen havde sidste år en omsætning på mere end 1,7 mia. €.
COMPAREX har den højest opnåelige globale partnerstatus med velkendte softwareproducenter på markedet - heriblandt Microsoft, Citrix, VMware, Adobe, Symantec, IBM og Oracle.

COMPAREX er verdens 5. største Microsoft Partner og Europas suverænt største!
COMPAREX har mere end 3.500 individuelle certificeringer fordelt på 75 leverandører.

Læs mere om COMPAREX Gruppen her...

Kontakt os

Henrik Kasbani Andersson

Henrik Kasbani Andersson

Adm. direktør