Ønsker du at være en del af en international softwarerådgivningsvirksomhed? Bliver du motiveret af at hjælpe kunder med at løse forretningsmæssige udfordringer og samtidig spare penge, og er du klar til en stor udfordring, samtidig med at du arbejder med et af de hotteste områder inden for teknologi? Hvis ja, så er denne rolle hos COMPAREX noget for dig.


Om stillingen som Microsoft Cloud Solution Advisor

Som Microsoft Cloud Solution Advisor hos COMPAREX, vil du indgå i et specialiseret team af professionelle rådgivere med ansvar for at drive omsætning og markedsandele inden for Microsofts teknologi hos COMPAREX – specielt med fokus på Cloud (O365, Azure, EMS, etc.).

Til rollen som Microsoft Cloud Solution Advisor søger vi en dedikeret teknologievangelist. Den værdi, du som Cloud Solution Advisor bringer til salgsprocessen, er en dyb forretningsforståelse og viden om, hvordan teknologi fra Microsoft kan passe ind i, styrke og udvikle kundens forretning og overordnede it-strategi.

I denne rolle vil du støtte salgsteamet i at drive salget af Microsofts teknologier til slutkunder, arbejde med vores partnere, engagere dem i de muligheder teknologien giver, og samtidig være ansvarlig for at skabe succes med nye produkter og teknologier. Som Microsoft Cloud Solution Advisor vil du være omdrejningspunkt for at sikre, at vi ikke kun sælger cloud-teknologi, men også yder rådgivning samt driver udbredelsen og brugen af de tilknyttede tjenester.

Vi forventer, at du har:

  • Min. 3-5 års erfaring fra en lignende stilling.
  • Solid erfaring med salg af Microsoft teknologi – herunder on-prem, hybrid og cloud samt rådgivning inden for Corporate- og Enterprise-segmentet.
  • Indgående kendskab til Microsofts organisation, nøglepersoner, licensformer (CSP, EA, MPSA), incentives, segmenteringsmodeller og P-Seller program.
  • Færdigheder inden for dybt løsningssalg og evne til at forstå kundens forretning og it-udfordringer. Kunden i centrum!
  • Et stærkt netværk hos Microsoft, hos SI-partnerne og gerne hos kunderne.
  • Lysten til at opretholde nødvendigt certificeringsniveau.
  • Mulighed for en del rejseaktivitet i både ind- og udland (typisk i forbindelse med partner- og kundeevent samt uddannelse).


Dine fokusområder som Microsoft Cloud Solution Advisor

Til rollen om Cloud Solution Advisor vil du skulle fokusere på følgende:

  • Samarbejde med salgs –og licensteamet om at opbygge og administrere en salgspipeline for Microsofts produkter og services med en sund pipeline "hastighed".
  • Orkestrere interne (lokale og internationale) eller partnerressourcer til at lukke kvalificerede muligheder.
  • Drive og afholde kundeworkshops hvor fokus er på rådgivning omkring Cloud-teknologi inkl. Cloud-licenseringsmuligheder.
  • Udarbejde kundespecifikke teknologi roadmaps, hvor der tages højde for kundens it-strategi.
  • Drive udbredelsen og brugen af tjenester (consumption), så kunderne får mest muligt ud af deres investeringer.
  • Drive COMPAREX’ P-seller relation hos Microsoft.


COMPAREX tilbyder

Hos COMPAREX får du en super spændende hverdag hos verdens bedste softwarerådgiver. Du kommer til at samarbejde med de dygtigste lokale og internationale kolleger i branchen, og vi vil give dig den absolut bedste hverdag med et job inden for software- og servicesalg. Vi tilbyder en god løn, pension og sundhedsforsikring - suppleret med en meget attraktiv bonusordning og gode ansættelsesforhold på en fleksibel arbejdsplads. Som specialist er der også gode uddannelsesmuligheder. Desuden får du en sjov hverdag med dine lokale kolleger i dejlige, lyse lokaler.

For den rette person vil der være gode karrieremuligheder.


Tiltrædelse

Hurtigst muligt


Har du spørgsmål til jobbet?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Andersson på tlf. 41 900 819 eller e-mail henrik.andersson@comparex.dk.


Søg jobbet

Søg jobbet ved at sende os en mail med din motiverede ansøgning og dit CV til HR-ansvarlig, Anne Bagger, på mail hr@comparex.dk. Mærk din ansøgning ”Microsoft Cloud Solution Advisor“. Vi skal modtage din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
 

Om COMPAREX

COMPAREX Danmark A/S er 100 % ejet af COMPAREX AG, der har hovedkontor i Leipzig i Tyskland. COMPAREX Gruppen er Europas suverænt største softwarerådgiver og -leverandør og femte største på verdensplan. Desuden har vi verdens bedste og stærkeste ydelser inden for Software Asset Management.
Vi tilbyder markedets mest specialiserede og globalt orienterede licensrådgivning takket være samarbejde med flere end 2350 kolleger på 80 kontorer i 34 lande på tværs af Europa, Afrika, Asien samt Syd- og Nordamerika. COMPAREX Gruppen havde sidste år en omsætning på mere end 1,7 mia. €.
COMPAREX har den højest opnåelige globale partnerstatus med velkendte softwareproducenter på markedet - heriblandt Microsoft, Citrix, VMware, Adobe, Symantec, IBM og Oracle.

COMPAREX er verdens 5. største Microsoft Partner og Europas suverænt største!

COMPAREX har mere end 3.500 individuelle certificeringer fordelt på 75 leverandører.

Læs mere om COMPAREX Gruppen her...

Kontakt os

Henrik Kasbani Andersson

Henrik Kasbani Andersson

Adm. direktør