Managed SAM Service fra COMPAREX frigør tid og ressourcer for Nationalmusset til at give danskerne en bedre museumsoplevelse – nu og i fremtiden.

”Publikum er jo kræsne, vi skal derfor være helt fremme på blandt andet digitale løsninger. Vi har derfor fået en meget tryg løsning, som giver os en mulighed for at frigøre it-ressourcer og skabe værdi andre steder i organisationen,” siger it-chef hos Nationalmuseet, Bjarke Schaar.

Managed SAM Service frigør ressourcer til topprioriteter

Nationalmuseet vil nemlig meget hellere bruge tid og penge på at gøre danskerne klogere på historien, end at bruge unødige ressourcer på forkerte software-licenser. Det kræver et præcist overblik og en ekspertviden at gennemskue, om organisationen nu også har det rigtige set-up. En Managed SAM Service-aftale fra COMPAREX har givet Bjarke Schaar denne fornødne sikkerhed, og museet kan nu med ro i maven fortsætte den vigtige formidlingsopgave – og give brugerne én på oplevelsen.

Danskerne har nemlig aldrig været mere nysgerrige på vores historie. Vi er sulte efter at forstå vores ophav, og danskerne søger i stigende grad at finde svar og bud på nogle af dagens vigtige spørgsmål i måden mennesket tidligere har indrettet sig på.

”Vi lærer hele tiden noget nyt om historien. Vi får nye metoder til analysere og nye fund dukker op i naturen. Lidt på samme måde er det en af mine opgaver at se på, om det vi ved om vores systemer i dag, nu også giver det retvisende billede. Nationalmuseet er en statslig institution, og vi vil sådan set hellere bruge pengene på at gøre danskerne klogere, end at opretholde overflødige udgifter til licenser,” siger Bjarke Schaar.

Gennemsigtighed og sikkerhed i en dynamisk organisation

”Det specielle ved vores organisation er, at antallet af ansatte svinger meget over året. Det vil sige, vi har brug for hurtigt at kunne være fleksible og skalere op og ned,” siger Bjarke Schaar.

Med over 600 ansatte og et årligt brugerantal på flere end 1.000 var der behov for at få tjekket set-up og skabt en større gennemsigtighed og sikkerhed for, at Nationalmuseet blandt andet var korrekt licenseret. For at få et præcist overblik over museets licenssammensætning, såvel på museet i Prinsens Palæ i København som de 20 historiske besøgssteder, indgik Bjarke Schaar en aftale med COMPAREX.

”Licenser kan hurtigt blive en jungle at finde rundt i. De forskellige software-producenter har alle forskellige vilkår og betingelser som hele tiden ændres – hvilket ikke gør det lettere. Vi havde brug for eksperter, som kunne hjælpe os. COMPAREX demonstrerede hurtigt, at de var rigtig godt inde i sagerne og havde et dedikeret fokus,” siger Bjarke Schaar.

Samarbejdet med COMPAREX sikrer, at Nationalmuseet har de mest optimale licensbetingelser og korrekte aftaler. Samarbejdet betyder helt konkret, at Bjarke Schaar og hans team hele tiden har tråd i omkostningerne med at styre softwarelicenserne, og hverken betaler for meget eller for lidt.

It-enheden har desuden fået et effektivt værktøj og kan nu se, hvilke ansatte der bruger hvilken software, og hvornår den bruges. Det gør det lettere at planlægge og ikke mindst indkøbe.

Økonomisk fordel med et enkelt klik

Med Managed SAM Service kan Bjarke Schaar og hans team løbende – og praktisk talt via et enkelt klik – få en præcis status på compliance og eventuelle risici forbundet med brugen af de forskellige licenser fra organisationens softwaremiljø.

“Vi går ikke til dagligt og tænker over, hvordan og hvor meget af vores software bruges. I en organisation som vores, er vores fokus på dagen i morgen og hvordan vi hele tiden kan tilbyde nye løsninger til en bedre museumsoplevelse. Derfor har løsningen været super betryggende. Særligt hvis der nu skulle komme en ekstern audit. På det nye Dashboard kan vi hurtigt, og på et hvilket som helst tidspunkt, få svaret automatisk – nemmere bliver det ikke,” siger Bjarke Schaar.

Han fremhæver desuden, at organisationen har fået et værdifuldt overblik over f.eks. mistænkeligt software. Det har derfor været muligt for teamet at designe regler for de enkelte brugere, såvel som at afinstallere uhensigtsmæssigt software. Desuden bliver organisationen løbende opdateret på afgørende ændringer på licensområdet.

”Vi har en rigtig god dialog. COMPAREX er dygtige til at se løsninger og muligheder. Vi mødes blandt andet hvert halve år, hvor vi gennemgår den aktuelle licensbalance og COMPAREX giver en vurdering af optimeringsmuligheder i softwareporteføljen. Deres dybe kendskab til producenternes vilkår og rammer gør, at jeg slet ikke er tvivl om, at de hjælper os med at få de bedste aftaler i hus.”

 Fakta om Nationalmuseet

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og er mange museer i ét. Nationalmuseet rummer og udvikler forudsætningerne for, at alle kan få indsigt i kulturhistorien. Museet har ca. 640 medarbejdere som er fordelt på tre afdelinger: Forskning og Formidling, Bevaring og Naturvidenskab og Drift og Administration. Nationalmuseet har 20 besøgssteder, fra Kronborg og Christiansborg slotte til Trelleborg, Frilandsmuseet, Tøjhusmuseet, Brede Værk og Skibene på Holmen. Museet er desuden kendt for de berømte Guldhorn og Egtvedpigen.